5 tips til affaldshåndtering i virksomheder
Arbejdspladser med et velfungerende affaldshåndteringssystem er mere tilbøjelige til at sortere og genbruge det meste af deres affald. Det er ikke kun en fordel for miljøet, men også en måde at holde lokalerne rene og fri for ulykker. Affaldshåndteringen skal være klar, sikker og nem at følge for alle medarbejdere. Se vores tips nedenfor!
1. Gør det let at sortere dit affald
Når det er tydeligt, hvor affaldet skal smides ud, mindsker du risikoen for fejlsortering eller henkastet affald på arbejdspladsen, og du bliver belønnet med et rent og bedre organiseret miljø. Markér affaldsspandene med klistermærker, eller brug forskellige farver spande eller låg til at repræsentere forskelligt affald.
Psst! Vidste du, at flamingo sorteres som plast? Læs mere om forskellige typer af affald.
2. Placer affaldsbeholdere de rigtige steder
Det er en god idé at placere affaldsbeholdere flere steder på arbejdspladsen. Se på, hvor behovet er størst, og placer beholderne derefter. Placer f.eks. separate beholdere ved hver arbejdsstation, som er nemme at tømme på en genbrugsstation efter endt vagt. I et område med meget trafik, f.eks. frokoststuen eller lageret, kan det være hensigtsmæssigt med en komplet genbrugsstation.
3. Vælg affaldsbeholdere på hjul
Mange affaldsbeholdere har hjul og solide håndtag, som gør det nemmere at flytte dem, når de skal tømmes. Det gør affaldshåndteringen mere effektiv og skåner din krop. En anden mulighed er at vælge små beholdere med hjul. Lav afmærkninger på gulvet, så du altid kan holde styr på, hvor beholderne skal placeres.
4. Anvend tipcontainere
For større virksomheder kan det være en god idé at investere i robuste tipcontainere. De er velegnede til effektiv sortering og materialehåndtering af metal, grus, cement, træ og andet storskrald. Sæt mærker på hver container for at gøre sorteringen lettere, og vælg en model med automatisk tømning.
Placer containerne strategisk i nærheden af stationer med meget affald og let tilgængeligt for medarbejderne, så sorteringen går glat uden at forstyrre arbejdsgangen.
5. Lav procedurer
Organiseret og effektiv affaldshåndtering reducerer risikoen for arbejdsskader og ulykker. Det er især vigtigt, hvis virksomheden håndterer farligt affald eller kemikalier, som kan skade både miljøet og menneskers sundhed i tilfælde af lækage. Træn personalet i at håndtere affald for at fremme et mere sikkert arbejdsmiljø, hvor der er mindre risiko for at snuble over affald eller blive udsat for farlige stoffer.
Procedurer for affaldshåndtering og regelmæssige inspektioner vil også gøre det lettere at opdage eventuelle mangler eller ødelagt udstyr, som kan være farligt. Lav en rengøringsplan, der viser, hvem der er ansvarlig, hvornår og for hvilket område. Brug f.eks. 5S-metoden til at fastlægge procedurerne.
Bæredygtig affaldshåndtering på mange måder
Den store vinder ved korrekt affaldshåndtering er miljøet. Men virksomheder kan også drage fordel af det. Ved at genbruge og genanvende er det muligt at reducere både omkostninger og affald. Det kan endda inspirere til mere bæredygtige vaner uden for arbejdspladsen. Win-win, helt enkelt!
Er du ikke sikker på, hvilke produkter der kan hjælpe dig med effektiv affaldshåndtering? Du er altid velkommen til at kontakte os hos AJ Produkter. Vi hjælper dig gerne!
FAQ
Få nyheder og inspiration direkte i din indbakke
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag tilbud og tips til, hvordan du kan forbedre arbejdsmiljøet for dig og dine medarbejdere. Det er helt gratis, og du kan nemt afmelde dig når som helst.*Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du vores persondatapolitik.