Affaldssortering

Affaldssortering

Få kontrol over dine affaldssorteringsrutiner


I verdens største byer, har hver person i gennemsnit 1.2 kg affald pr. dag, ifølge en undersøgelse foretaget af The Economist. Dette tal inkluderer alt fra plastik og papir til mad og meget andet. Hvis vi alle gør en indsats for miljøet, og sorterer vores affald, kan alt dette affald blive genbrugt til nye produkter. Men hvordan kommer man lige i gang med affaldssortering på arbejdspladsen?
Det lyder måske som en simpel ting, men denne simple ting, som f.eks. at smide dit papir i den rigtige container, eller adskille mad fra resten, gør meget mere end du tror. Genbrug hjælper med at bevare vores naturlige ressourcer og jordens energi. Ved at sortere dit affald hjælper du altså med at:

Reducere energiforbruget: Energien der bliver brugt til at producere helt nye materialer er betydeligt højere end energien brugt ved at producere med genbrugsmaterialer.

Reducere udledningen: Ved at benytte genbrugsmaterialer reduceres udledningen af forskellige stoffer, der opstår under transporten af nye materialer. Det reducerer yderligere de giftige stoffer, der bliver udskilt fra fabrikkerne under produktionen af nye materialer.

Redde miljøet: Når vi producerer nye produkter af materiale fra gamle, redder vi vores naturlige ressourcer. Papiret man smider ud, bliver brugt til nyt papir, i stedet for at gå ud og fælde nye træer.


Start med det farlige

Hvis du synes det er svært at begynde med at sortere dit affald, så er et godt tip, at starte med det, der gør mest skade; det miljømæssige og farlige affald.

Nogle ting på din arbejdsplads indeholder stoffer, der er giftige, kræftfremkaldende, eksplosive eller brandfarlige og kan skade både mennesker og miljøet. Batterier, lysstofrør, sparepærer, kemikalier, computere og andet elektronisk affald er eksempler på farligt affald. Dette bør være adskilt fra almindeligt husholdningsaffald.


Genanvendelse bør ikke være svært

Jo mere vi genbruger desto bedre er det for miljøet og os selv – men det er også vigtigt at gøre det nemt for alle på arbejdspladsen at lære de nye rutiner. Første skridt kunne være at have en særskilt skraldespand ved skrivebordet til papir. Et andet tip er, at mærke skraldespanden i kantinen tydeligt. For eksempel ved at bruge skraldespande med forskellige farver på låget eller sætte forskellige labels på skraldespandene så det bliver lettere. Næste skridt kunne så være at adskille flasker og dåser fra resten af affaldet. Lyder det besværlig og som om man skal have ret mange skraldespande? Faktisk findes der flere skraldespande med flere huller. Ved at benytte en af dem, bliver affaldssortering nemmere. Det vigtigste er at finde en løsning, der passer til jeres arbejdsplads. Affaldssortering skal ikke virke besværligt.


 

Vær den første til at modtage vores nyheder og gode tilbud

Vil du høre om unikke muligheder, nye produkter og historier om, hvordan du kan gøre din arbejdsplads lidt bedre? Så tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og vær den første til at modtage vores bedste tilbud og nyheder.
Vent venligst...
* Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du vores persondatapolitik