5 fælder mange falder i - undgå arbejdsskader

5 fælder mange falder i - undgå arbejdsskader

Et godt arbejdsmiljø betyder mere glæde og mindre sygdom, og det behøver ikke være så svært.
Allan Dehn er fysioterapeut og arbejdsmiljørådgiver hos CRECEA, der rådgiver om at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. 
 
Han har rådgivet og hjulpet mange virksomheder til et bedre arbejdsmiljø, og han fortæller, at det ofte er de samme klassiske fejl, der  bliver begået på arbejdspladserne - fejl, der kan forebygges, og som  måske kan nedsætte gener og smerter hos medarbejderne.  
 
Allan Dehn peger på 5 faldgruber, som han ofte støder på, og giver tips til såvidt muligt at undgå dem. 

1. Skræddersy din kontorplads 

Brug 10 minutter på at kalibrere stol, bord og skærm, og du vil mærke en ergonomisk forskel på jobbet.  


  • Sæt dig ind i funktionerne på din kontorstol, og tilpas den dine mål - dybde, ryglæn, højde og vippefunktion. 
  • Indstil bordet i højden, så din underarm kan hvile på bordet, og du slapper af i nakke- og skulderregion.
  • Undgå at sætte computerskærmen for højt, fx med hjælp fra bøger. Dine øjne skal kigge nedad, så indstillingen er korrekt, hvis du kan kigge over skærmens øverste kant. 
  • Skærmen skal vinkles en smule, så den ikke står i en ret vinkel, og afstanden til skærmen skal være ca. en armslængde. 
Undgå arbejdsskader - indstil kontorstol og skærm rigtigt

2. Den bedste stilling er den næste stilling 

Når du sidder i den samme stilling 37 timer om ugen, vil det nærmest uundgåeligt resultere i, at kroppen låser i den position og tager skade. Sørg derfor for at skifte siddestilling så ofte som muligt.  

 
  • Sid, stå og gå i løbet af dagen.  
  • Udnyt, at bordet kan indstilles til stående og siddende arbejde. Du kan fx gøre det til en vane at hæve bordet, når du går til frokost og igen, når du går hjem. 
  • Find en makker på kontoret, hvor I kan holde hinanden op på de gode vaner. 

3. Hold flere mikropauser 

Variation er kodeordet til en ergonomisk optimal arbejdsdag. Gør det til en vane jævnligt at gå en tur ud til kaffemaskinen - også selvom du ikke skal have kaffe. 

  • Tilrettelæg din arbejdsdag, så du udnytter mulighederne for variation mest muligt. 
  • Tag korte pauser fra skærmarbejdet.  
  • Slap af, når du ikke skriver eller bruger mus ved at fjerne hænderne fra tastaturet eller musen.  
  • Gå efter print, kaffe, vand og frugt så ofte som muligt.  
  • Lyt til din krop - skift stilling, og lav evt. et par korte strækøvelser.  
  • Lad møder foregå på en gåtur eller i sofaen, når det er muligt. 
Undgå arbejdsskader - hold mikropauser

4. Din arm er ikke designet til at bruge mus 

Du har måske hørt om den berygtede musearm, men ved du, hvordan arbejdsskaden opstår? Når man bruger musen, har man en tendens til at lade den stikke af til højre - omvendt, hvis man er venstrehåndet - og det er unaturlige stillinger at tvinge albue og skulder ud i. Efter mange arbejdstimer på kontoret, kan det derfor udmønte sig i den såkaldte musearm. Som tommelfingerregel skal du derfor forsøge at holde musen så tæt på tastaturet som muligt.
 
 
  • Brug genvejstasterne flittigt.  
  • Brug en mus, der passer til dig og dine opgaver.  
  • Vær nysgerrig på musens funktioner.  
  • Brug evt. et alternativ til musen som fx en rollermouse/mousetrapper.  
  • Brug evt. musen foran kroppen, eller variér med modsatte hånd. 

5. De små ting gør en stor forskel 

Der er mange små knapper, du kan skrue på i hverdagen. De kan virke uanselige, men gør en stor positiv forskel for det samlede arbejdsmiljø. Det kan fx være:  

 
  • Hvis du hver dag arbejder med bærbar computer, så tilkobl en ekstern skærm, mus og tastatur, evt. ved brug af en dockingstation. 
  • Sørg for, at printere står i et lokale uden arbejdspladser. 
  • Sæt justérbare persienner for vinduerne, så dagslyset kan reguleres.  
  • Indkøb grønne stueplanter til kontoret. De bidrager til et bedre indeklima.  
  • Hold området omkring skrivebordet ryddeligt, så rengøringen kan komme ordentligt til. 
  • Luft jævnligt ud. Frisk luft betyder alt for dit velvære. 
Undgå arbejdsskader - 6 små tips der gør en stor forskel

FAQ

En arbejdsskade opstår, når en ansat får en fysisk eller psykisk skade som følge af en arbejdsulykke eller vedvarende belastninger på arbejdspladsen.
Arbejdsskader omfatter både akutte hændelser (arbejdsulykker) og længerevarende belastninger, som resulterer i sygdomme eller skader.
Ja, slitage som følge af gentagne belastninger over tid på arbejdet kan anerkendes som en arbejdsskade.
En arbejdsskade refererer til skader opstået under arbejdet, mens erhvervsskader inkluderer alle skader og sygdomme relateret til ens erhverv, inklusiv dem, der udvikler sig over længere tid.
Arbejdsskader kan anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring.
Alle fysiske og psykiske skader, som er opstået som følge af arbejdet, kan anmeldes som arbejdsskader.
Din arbejdsgiver skal anmelde arbejdsskaden senest 14 dage efter første fraværsdag.
Ja, stress kan anmeldes som en arbejdsskade, hvis det kan dokumenteres, at den er arbejdsrelateret.
En arbejdsskade er en fysisk eller psykisk skade, der er direkte relateret til arbejdsforhold eller arbejdsulykker.
En arbejdsulykke er en pludselig hændelse, der medfører skade, mens en arbejdsskade også kan være resultatet af langvarig belastning.
En arbejdsskade vurderes ud fra medicinske oplysninger, arbejdsforhold, og sammenhængen mellem arbejde og skade, ofte af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).