Første skridt mod en prisvindende arbejdsplads: Grundig research
For mange er kontoret – næst efter hjemmet – det sted, hvor man tilbringer mest tid. Derfor bør designet af vores arbejdspladser få mindst lige så meget omsorg og omtanke som vores boliger.
I de seneste år er denne indsigt – at kontoret ikke kun er en arbejdsplads, men en del af en større helhed – begyndt at vinde indpas.
En, der har personlig erfaring med at ændre en arbejdsplads med dette i tankerne, er Heléne Lidström, som i dag er arbejdspladsstrateg hos Castellum. Tidligere, da hun var svensk markedschef hos en stor global IT-virksomhed, fik hun en indsigt: Teknologien havde på få årtier ændret menneskers dagligdag grundlæggende – men vores arbejdspladser havde ikke fulgt med:
– Vores kontorer så stadig ud, som de gjorde, da telefonerne var fastgjort med en ledning i væggen, siger hun.
– Men det var der egentlig ikke. Problemet var, at vi var 600 medarbejdere og havde lige så mange skriveborde – selvom kun 30 procent af dem var i brug på et givet tidspunkt. Vi havde simpelthen ikke optimeret pladsen efter vores behov.
Variation er nøglen
Da Heléne Lidström foreslog en radikal ændring af kontorerne for at øge medarbejdernes velvære og produktivitet, blev hun først mødt med skepsis og bekymring. For at opnå de bedst mulige resultater sørgede hun derfor for at arbejde ud fra et videnskabeligt grundlag.
– Til dette projekt arbejdede jeg meget med tallerkenmodellen for hjernesundhed, en teori om, at sindet har brug for syv komponenter for at trives: søvn, fysisk aktivitet, fokustid, reflektionstid, samvær, leg og restitution. Derudover udførte vi en grundig behovsanalyse for at afdække vores medarbejderes specifikke behov og ønsker, siger hun.
Tallerkenmodellen for hjernesundhed, hvis navn er en henvisning til ernæringslærens klassiske tallerkenmodel, er udviklet af de amerikanske forskere David Rock og Daniel Siegel. De mener, at god hjernesundhed og balance i livet kræver syv daglige ingredienser eller aktiviteter. Nøglen er variation – ligesom vi helst ikke bør spise den samme ret hver dag.
På samme måde er alles individuelle behov forskellige og ændrer sig desuden over tid. Pointen er derfor, understreger Daniel Siegel, at hele spektret af aktiviteter bør være tilgængeligt hver dag, selvom det kun er for en kort stund.
I kontorsammenhæng kan dette betyde, at man har adgang til forskellige zoner afhængigt af den opgave, man skal udføre. Kreative møder fungerer bedst i afslappede og komfortable omgivelser, mens fokuseret arbejde kræver mere afsondrede områder.
Han understreger, at fleksibilitet og variation kan skabes på flere måder end blot gennem zoner:
– Møder optager en stor del af arbejdstiden for mange. Men der er selvfølgelig forskellige typer af møder. De mest almindelige har 2-4 deltagere, og her er løsningen et mindre møderum. Endnu mindre telefonrum, hvor man kan trække sig tilbage for at tage et telefon- eller videosamtale, er også vigtige. For at øge fleksibiliteten kan disse rum med fordel være ubestillingsbare.
Han mener også, at det er vigtigt at kunne vælge sin arbejdsplads – og arbejdsstilling – afhængigt af den aktuelle opgave.
– I kortere perioder kan en akustiksofa eller et laptopbord faktisk være den bedste arbejdsplads til den opgave, man skal udføre, siger han.
"Det nye kontor" blev et internationalt samtaleemne
Kontoret, som Heléne Lidström var med til at designe, udviklede sig fra kun at tilbyde medarbejderne valget mellem skrivebord og møderum til at inkludere mange zoner og mødepladser tilpasset forskellige behov. For eksempel var der Parken for dem, der ønskede at arbejde i en åben og tilgængelig miljø med grønne omgivelser og bevægelse, Biblioteket for dem, der ønskede et stille miljø, og Sportsbaren, hvor indbyggede højttalere spillede musik. Kontoret blev hurtigt en international samtaleemne.
For Heléne Lidström og hendes kolleger var der tidligt beviser på, at de havde valgt den rette tilgang til at redesigne arbejdspladsen:
– Pludselig begyndte priser som Sveriges bedste arbejdsplads og Sveriges flotteste kontor at strømme ind, og jeg modtog besøgende fra hele verden, siger Heléne Lidström.
For at afgøre om medarbejdernes velvære og produktivitet faktisk var blevet påvirket af det nye kontor, målte virksomheden både medarbejdernes oplevelse og det udførte arbejde.
– Det er sjældent, man ser en stor forbedring i både trivsel og resultater på en arbejdsplads, men det gjorde vi her. Det blev en succes.
Siden har hjernens tallerkenmodel fortsat været central for Heléne Lidström i stort set alle projekter, hun har været involveret i:
– For at kunne skabe en bæredygtig arbejdsplads, hvor både krop og sind trives, baseret på forskningen.
Tallerkenmodellens syv dele
- Søvn
Når vi sover, får hjernen mulighed for at restituere, og det vi har lært og oplevet i løbet af dagen, får en chance for at blive indarbejdet. - Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet styrker hjernens sundhed på flere måder og har desuden en positiv effekt på søvnen. - Fokustid
Når vi fokuserer helhjertet på en opgave – uden afbrydelser og målrettet – får vores hjerner mulighed for at skabe dybtgående forbindelser. - Reflektionstid
Stilfærdig refleksion og fokus på sanseindtryk, følelser og tanker kan hjælpe med at øge samarbejdet mellem hjernens forskellige dele. - Samvær
Relationer er vigtige. De bidrager til både vores fysiske og mentale velbefindende. - Leg
Spontane, kreative og nye oplevelser kan hjælpe med at skabe nye forbindelser i hjernen, ifølge Daniel Siegel. - Restitution
At lade hjernen slappe af og lade tankerne vandre er nyttigt, da det giver os mulighed for at "lade op" igen.
Ergonomen anbefaler: 5 fysiske trivselsfaktorer
FAQ
Få nyheder direkte i indbakken
En gang om ugen sender vi vores nyhedsbrev fyldt med artikler der er værd at læse, med produktguides, tips til indretning og aktuelle kampagner.at jeg har læst persondatapolitikken.