Fra skrald til skat med affaldssortering
Få kontrol over dine affaldssorteringsrutiner
I verdens største byer har hver person i gennemsnit 1,2 kg affald pr. dag ifølge en undersøgelse foretaget af The Economist. Dette tal inkluderer alt fra plastik og papir til mad og meget andet. Hvis vi alle gør en indsats for miljøet og sorterer vores affald, kan alt dette affald blive genbrugt til nye produkter. Men hvordan kommer man lige i gang med affaldssortering på arbejdspladsen?
Det lyder måske som en simpel ting, men denne simple ting, som f.eks. at smide dit papir i den rigtige container eller adskille mad fra resten, gør meget mere, end du tror. Genbrug hjælper med at bevare vores naturlige ressourcer og jordens energi. Ved at sortere dit affald hjælper du altså med at:
- Reducere energiforbruget: Energien, der bliver brugt til at producere helt nye materialer, er betydeligt højere end energien, der bruges til at producere med genbrugsmaterialer.
- Reducere udledningen: Ved at benytte genbrugsmaterialer reduceres udledningen af forskellige stoffer, der opstår under transporten af nye materialer. Det reducerer yderligere de giftige stoffer, der bliver udskilt fra fabrikkerne under produktionen af nye materialer.
- Redde miljøet: Når vi producerer nye produkter af materiale fra gamle, sparer vi vores naturlige ressourcer. Papiret, man smider ud, bliver brugt til nyt papir, i stedet for at være nødt til at fælde nye træer.
Start med det farlige
Hvis du synes, det er svært at begynde at sortere dit affald, så er et godt tip at starte med det, der gør mest skade; det miljømæssige og farlige affald. Nogle ting på din arbejdsplads indeholder stoffer, der er giftige, kræftfremkaldende, eksplosive eller brandfarlige og kan skade både mennesker og miljø. Batterier, lysstofrør, sparepærer, kemikalier, computere og andet elektronisk affald er eksempler på farligt affald. Dette bør være adskilt fra almindeligt husholdningsaffald.
Genanvendelse bør ikke være svært
Jo mere vi genbruger, desto bedre er det for miljøet og os selv – men det er også vigtigt at gøre det nemt for alle på arbejdspladsen at lære de nye rutiner. Første skridt kunne være at have en særskilt affaldsbeholder ved skrivebordet til papir. Et andet tip er at mærke affaldsbeholderen i kantinen tydeligt. For eksempel ved at bruge affaldsbeholdere med forskellige farver på låget eller sætte forskellige labels på affaldsbeholderne, så det bliver lettere. Næste skridt kunne så være at adskille flasker og dåser fra resten af affaldet. Lyder det besværligt og som om man skal have ret mange affaldsbeholdere? Faktisk fås der affaldsbeholdere med flere rum. Ved at benytte en af dem, bliver affaldssortering nemmere. Det vigtigste er at finde en løsning, der passer til jeres arbejdsplads. Affaldssortering skal ikke være besværligt.