Skærm af med Split

Skærm af med Split

Split er en ny, prismæssigt overkommelig skærmserie til kontormiljøer udviklet af AJ Produkters in-house designer Elin Basander André. Serien tilbyder mange muligheder og kan anvendes både til afskærmning og absorbering af en vis støj i rummet. Skærmene består af få dele, som sammen danner en fin helhed og sætter et moderne præg på arbejdspladsen.

 

Skærmene i Split-serien kombinerer fleksibilitet med design og kan anvendes til både at skabe en visuel afskærmning i rummet, dæmpe støj og beskytte mod indkig. 

 

Serien er udviklet i tæt samarbejde med lokale leverandører, alt sammen for at optimere produktionen og forkorte transportvejen. I udviklingsfasen har vi eksperimenteret med materiale- og godstykkelser for at minimere både råvareforbrug og miljøpåvirkning. Resultatet blev en serie fremstillet af kun to materialer: Nålefilt af PET, der har lav miljøpåvirkning og stålrør, som har lang levetid.

 

Takket være den lave egenvægt er Split-skærmene optimale til nutidens kontormiljø, da de er lette at flytte rundt efter behov. Den mindre bordskærm er perfekt til placering på et konference- eller kantinebord for at skabe midlertidige arbejdspladser og private sfærer, eksempelvis på aktivitetsbaserede flekskontorer eller i skolemiljøer.


Split-skærmen fås i fire farver, fire størrelser og med fire unikke funktioner, hvilket gør det muligt at tilpasse kontorindretningen og skabe et ensartet udtryk. Vægabsorbenterne kan anvendes som effektfulde dekorationer på væggene og det er nemt at skabe unikke mønstre ved at mikse skærme med forskellige farver.

 

Udover de smarte funktioner skaber Split også en hyggelig fornemmelse i rummet. Nålefiltens udtryk er stramt, men varmt og rudemønsteret skaber struktur. Vi har taget udgangspunkt i to klassiske, grå nuancer, der passer til de fleste stilarter og tilføjet en varm grøn tone, der passer godt til planter. Som kontrast har vi valgt en vinrød farve, der matcher de øvrige farver rigtig godt.

 

4 måder at anvende Split på

  1. På væggen: Absorberer lyd og giver rummet en indbydende fornemmelse. Miks og match forskellige størrelser og farver for at få det ønskede udtryk.
  2. På bordet: Kan anvendes for at adskille og afgrænse både indtryk og lyd samt skærme af mellem arbejdspladser på et større bord. 
  3. På skrivebordet: Bordskærmen er perfekt til afskærmning og dæmpning af lyd. Monteres på en, to eller tre sider af skrivebordet alt efter behovet for at skærme af.
  4. På gulvet: Gulvskærme har flotte ben og kan både anvendes som rumdelere og til at afskærme et   specifikt areal. Den lave egenvægt gør det let at flytte skærmene rundt og bygge ”rum i rummet”, hvilket velegner dem til åbne kontorlandskaber.