Genialt LED - spar energi og penge med den rette belysning

I dag anvendes ca. en fjerdedel af jordens elforbrug til belysning. Ved at træffe ansvarsbevidste valg kan du være med til at ændre på dette. LED-belysning er et optimalt valg takket være den betydeligt længere levetid, miljøvenlighed samt lavere energiforbrug. Desuden reducerer LED-pærer risikoen for brand. Her forklarer vi nogle af fordelene ved at vælge LED – et smart valg, der både sparer energi og penge.

 

LED, forkortelse for Light Emitting Diod, er en lysdiode, som i de senere år har erstattet både lysstofrør og traditionelle elpærer. Lysdioden blev allerede opfundet i 1920’erne, men det var først i 1990’erne, at LED-pærerne blev almindelige. I dag anvendes LED i alt fra mobiltelefoner, computerskærme og TV-apparater til bilers bremselys og kaldes den største innovation inden for belysning siden det elektriske lys.

Hvorfor vælge LED?

LED-pærer giver mere lys pr. watt end almindelige elpærer og derudover er en af de største fordele ved LED-belysning, at levetiden er lang. LED-pærer holder i ca. 40-50.000 timer, hvilket svarer til mere end 13 år, hvis de er tændt 8 timer i døgnet. Sammenlign det med den traditionelle elpære, der holder i omkring 1.000 timer eller sparepæren med sine 15.000 timer, så forstår du, hvorfor LED-pæren ligger i spidsen i belysningsverdenen. Ved at udskifte almindelige elpærer med LED-pærer kan du reducere energiforbruget med ca. 80%. At skifte til LED ses med det samme på elregningen samtidig med, at du sparer penge på lang sigt, da du slipper for at udskifte elpærer så ofte.  

Et bedre valg for miljøet

Det faktum, at vi bruger for meget energi, der resulterer i høje CO-udledninger, er i dag den største miljøsynder. Ud over at være energibesparende, holdbare, overkommelige i pris samt omkostningseffektive, er LED-pærer også det bedste valg for miljøet, da de ikke indeholder nogen farlige giftstoffer eller kemikalier. LED indeholder ingen skadelige stoffer såsom bly, kviksølv eller halogengas og udsender ikke ultraviolette stråler, der kan beskadige det omgivende materiale. Den lange levetid betyder også, at der skal tages hånd om færre lyskilder til genanvendelse.

Holdbare og sikre

LED består af komponenter i fast form, der tåler stød og vibrationer bedre end almindelige elpærer og lysstofrør. Holdbarheden gør LED til et optimalt valg til mere barske miljøer. Da LED-pærer har en meget lav varmeudvikling, er de desuden velegnede til montering inde i skabe eller under borde og kan monteres i nærheden af tekstiler. Til forskel fra traditionelle elpærer har LED ingen opvarmningstid. Derfor kan de til enhver tid berøres uden problemer og reducere risikoen for brand.
Ved at træffe ansvarsbevidste og gennemtænkte valg med hensyn til belysning, kan du bidrage til et bedre miljø, spare energi og spare penge. At vælge LED-belysning kommer både dig, din pengepung og miljøet til gode.

Vær den første til at modtage vores nyheder og gode tilbud

Vil du høre om unikke muligheder, nye produkter og historier om, hvordan du kan gøre din arbejdsplads lidt bedre? Så tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og vær den første til at modtage vores bedste tilbud og nyheder.
Vent venligst...
* Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du vores persondatapolitik